Stilling som Bogholder

Hos Dit Regnskab har vi travlt med at servicere vores fantastiske kunder. Derfor søger vi nu en allround-bogholder med speciale i økonomi.

Lidt om Dit Regnskab ApS

Hos Dit Regnskab er vi eksterne bogholdere og controllere – og det har vi været i mange år. Selskabet blev stiftet i 2007 og har i dag 5 fuldtidsansatte indenfor økonomistyring.

Vi hjælper vores kunder med alle de opgaver der udføres i en regnskabsafdeling, lige fra bogføring og moms til opsætning af kontoplan og økonomisystemer. Vi tager os også af korrekt lønudbetaling efter gældende overenskomster. Opgaverne løses enten fra vores kontor i Jyllinge eller hos kunden.

Arbejdsdagen

Som ekstern bogholder hos os, indgår du i en hverdag med mange alsidige opgaver og regnskaber. Du vil blive en del af et fantastisk team, som altid støtter hinanden. Vi lægger desuden vægt på, at arbejdspladsen er et rart sted at være, samt at der altid er en god og uformel stemning. Vi gør meget ud af at give vores kunder en ansvarsfuld og nærværende service.

Du vil komme til at arbejde selvstændigt med dine opgaver – eventuelt med rapportering til den kundeansvarlige. Dine primære opgaver vil være:

  • Lønninger efter gældende overenskomster.
  • Bogføring, herunder finans, debitorer og kreditorer.
  • Indberette moms.
  • Hjælpe med forberedelse af årsregnskaber.
  • Diverse kontor- og regnskabsopgaver.

Læs eventuelt mere om vores bogførings-ydelser.

Om dig

Din baggrund kunne typisk være en allround-kontoruddannelse med speciale i økonomi. Vi forestiller os, at du minimum har et par års relevant erfaring efter endt elevtid.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med flere af nedenstående områder:

  • Lønberegning og udbetaling.
  • Danløn.
  • Zenegy.
  • E-conomic.
  • Uniconta.
  • Excel.

Stillingen er på 37 timer pr. uge med løn efter kvalifikationer.

Søg stillingen på jobindex.