Opdeling af kontoplan

I forrige indlæg kunne du læse, at en kontoplan er inddelt i en drift- og balancedel. I dette indlæg kan du læse mere om denne opdeling og hvad den regnskabsmæssigt anvendes til.

En kontoplan har en driftsdel, som består af alle virksomhedens indtægter og omkostninger. Driftsdelen kaldes i daglig tale også for en resultatopgørelse.

Resultatopgørelse

En resultatopgørelse er virksomhedens driftsregnskab, som viser en virksomheds økonomiske situation for en given periode – på for eksempel 1 år. Udfra resultatopgørelsen i virksomhedens kontoplan, kan man se, om virksomheden har haft en positiv eller negativ periode. Hvis indtægterne er større end omkostningerne har perioden været positiv, da virksomheden så ville have et overskud. Har omkostningerne derimod været større havde perioden været negativ, da virksomheden så ville have et underskud. En resultatopgørelse kan laves når virksomheden har brug for det.

Når man skal lave en resultatopgørelse, er der nogle forskellige krav, som virksomheden skal følge. Kravene er forskellige alt efter hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører.  Som udgangspunkt for alle regnskabsklasser er der ifølge Årsregnskabslovens § 23 krav om hvordan resultatopgørelsen skal være opstillet, hvilke betegnelser der skal anvendes og rækkefølgen det skal stå i. Formålet med kravene er at sikre et overskueligt og sammenligneligt regnskab.  For at kunne sikre et overskueligt og sammenligneligt regnskab, er der to metoder virksomheden kan vælge at anvende, når den skal lave en resultatopgørelse – arts- eller funktionsopdelt resultatopgørelse.

Den artsopdelte kontoplan opdeler omkostningerne efter den art de har. Det kan for eksempel være vareforbrug, løn eller husleje. Den funktionsopdelte kontoplan deler omkostningerne op efter deres funktioner. For eksempel produktion, salg eller administration.

Balance

En kontoplan har også en balancedel, som består af aktiver og passiver. Balancen viser virksomhedens pengebinding (aktiver) og finansiering (passiver).  Formålet med balancen er at give et indblik i virksomhedens finansielle position, samtidig med at vise hvad virksomheden ejer og skylder. En balance er et øjebliksbillede af virksomhedens værdier.

Balancens aktiver kan være inddelt efter omsætningsaktiver og anlægsaktiver eller kort- og langfristede aktiver. Inddelingen indeholder det samme, det er kun betegnelserne som er forskellige.
Et omsætnings-/kortfristet aktiv er noget virksomheden forventer solgt/brugt inden for et års tid. Et omsætningsaktiv opstår i forbindelse med virksomhedens driftsaktiviteter, for eksempel tilgodehavender fra salg, varelager mm. Hvorimod et anlægs-/langfristet aktiv er noget virksomheden har anskaffet sig, med henblik på at beholde det i en længere periode. For eksempel inventar, biler mm. Hvad der anses for at være et anlægsaktiv, kommer dog an på virksomhedens type. For eksempel er biler i mange virksomheder et anlægsaktiv, men hos en bilforhandler er en bil ofte et omsætningsaktiv.

Virksomhedens passiver er inddelt efter egenkapital samt kort- og langfristede gældsforpligtelser. Egenkapitalen indeholder virksomhedens selskabskapital, hensatte forpligtelser og det årlige
over-/underskud. Langfristede gældsforpligtelser er gæld, som betales over flere år. Hvorimod at kortfristede gældsforpligtelser er gæld, som forventes at være betalt inden for 1 år, for eksempel leverandører.

Balancen er ligesom resultatopgørelsen omfattet af Årsregnskabsloven § 23. Kravene til udarbejdelsen af balancen, afhænger af hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører. Fælleskrav for alle regnskabsklasser er dog opstillingen, hvilke betegnelser der skal anvendes og rækkefølgen det skal stå i. Derudover skal balancen også altid balancere, altså aktiver og passiver skal give det samme. Det skal give det samme da aktiverne viser virksomhedens kapitalanvendelse og passiverne viser virksomhedens kapitalfremskaffelse.

Årsregnskab

Nu har du kunne læse om hvad en kontoplan indeholder samt hvad driftsdelen og balancedelen bliver brugt til hver for sig. Nu kigger vi på hvad de sammen anvendes til – nemlig årsregnskabet.

Næsten alle virksomheder i Danmark er underlagt Årsregnskabsloven, og er derfor pålagt at skulle udarbejde et årsregnskab. At udarbejde en resultatopgørelse og balance, er derfor et krav når årsregnskabet skal laves, da de tilsammen danner årsregnskabet. Resultatopgørelsen giver nemlig et indblik i virksomhedens indtægter og omkostninger for året. Balancen giver et overblik over virksomhedens samlede værdi, igennem årene på et givent tidspunkt. Årsregnskabet viser hvordan virksomhedens økonomi har været i det år, som der aflægges regnskab for. Formålet med udarbejdelsen af et årsregnskab er at give et retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation.  Reglerne for hvordan årsregnskabet skal udarbejdes, afhænger af, hvilken regnskabsklasse virksomheden ligger i.

Hvis du ønsker hjælp til din daglige bogføring eller dit årsregnskab er du mere end velkommen til at kontakte os her.