Løn app til dine ansatte

Hvis du allerede benytter Danløn til lønudbetalinger, kan du gøre både dine ansattes og din hverdag meget nemmere med Danløns løn app.

App’en giver den ansatte et super godt og nemt overblik over de seneste 12 måneders lønsedler. Med app’en er lønsedlen altid tilgængelig.

Der er også nogle fordele i det for dig som arbejdsgiver. For med løn app’en har den ansatte nem adgang til at registrere timer, kørsel, fravær og udlæg. Især de tre sidstnævnte er relevante for mange virksomheder.

Registrer på løn app

På det letoverskuelige skærmbillede kan den ansatte vælge at registrere for eksempel kørsel. Der skal oplyses relevant dato samt fra og til lokationer. Når lokationerne er indkodet én gang, forbliver de i app’en. Dermed er det endnu nemmere for den ansatte der skal det samme sted hen flere gange. Når lokationerne er indtastet udregner app’en selv de kørte kilometer. Herefter kan du se de angivne kilometer i Danløn ved næste lønkørsel og overføre oplysningerne direkte til den ansattes lønseddel – nemt og enkelt!

Den samme nemme fremgangsmåde findes ved registrering af udlæg. Det virkelig smarte her er, at den ansatte kan tage et billed af den aktuelle bon med det samme. Derved undgår både du og din ansatte at skulle huske på dette udlæg.

Hurtig og nem lønkørsel

Du slipper nemlig for at skulle taste de nævnte oplysninger. Til gengæld skal du bare hente oplysningerne fra løn app’en ind med ét klik under lønberegningen. Det kunne altså ikke være meget nemmere!

Du kan læse mere om vores ydelse indenfor lønninger lige her.